Sindets Stemmer er et talks- og live podcastkoncept skabt af Sindets Øje og udspringer af Sindsperspektivet i logoets fem elementer: Krop, Sind, Sjæl, Miljø og Natur.
Konceptet er skabt ud fra et ønske om at bringe mennesker sammen omkring de vigtige samtaler – ikke bag skærme, men i levende møder mellem mennesker. Her inviteres fagpersoner, behandlere, organisationer og mennesker med levede erfaringer ind til åbne samtaler om psykologi, relationer, menneskelige livsvilkår og det samfund vi er en del af.
Hos Sindets Øje tror vi på, at noget særligt opstår når mennesker deler et fysisk rum. Inspireret af blandt andet Susan Harts forståelse af de vigtige mødeøjeblikke ønsker vi at skabe et sted, hvor nærvær, mening og samhørighed får plads.
Sindets Stemmer er derfor ikke blot talks eller interviews – men et levende samtalerum, hvor man som deltager kan mærke stemningen, energien og nuancerne i rummet, mens samtalen udfolder sig.
Vi ønsker samtidig at skabe et rum for højere bevidsthed, refleksion og vidensdeling omkring de psykologiske, relationelle og menneskelige temaer der præger vores liv og ikke mindst samfund.
Der vil altid være plads til spørgsmål, refleksion og dialog med den inviteret gæst til slut, så samtalen kan åbnes op og deles med rummet omkring den.
Vi tror ikke på hurtige svar, eller sandt-falsk forståelser. Vi tror på nysgerrighed, faglighed og menneskelige perspektiver.
For at give de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browseradfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det påvirke visse funktioner negativt.