Om os

Sindets Øje

Om os

Sindets Øje bygger på en helhedsorienteret forståelse af mennesket og tager afsæt i Integral Dynamisk Psykoterapi, udviklet af Ole Vadum Dahl. 

Integral Dynamisk Psykoterapi integrerer syv psykologiske hovedretninger: 

 
adfærdspsykologi, kognitiv psykologi, systemisk psykologi, psykodynamisk psykologi, eksistentiel psykologi, humanistisk psykologi og transpersonlig psykologi. 

Denne integrative tilgang gør det muligt at møde det enkelte menneske ud fra flere perspektiver frem for én fast metode. 

Hos Sindets Øje ser vi mennesket som mere end symptomer og diagnoser – vi arbejder med forståelsen af hvordan relationer, livserfaringer, nervesystem og følelsesliv påvirker menneskets måde at være i verden på. 

Forskning inden for psykoterapi peger samtidig på, at den terapeutiske relation er en af de mest betydningsfulde faktorer for menneskelig udvikling og varig psykisk forandring. Derfor møder vi altid mennesker med nærvær, faglighed og respekt for den enkeltes historie og livsvilkår. 

Mange kommer hos os med problematikker som: 

  • misbrug og afhængighed  
  • medafhængighed 
  • omsorgssvigt og tilknytningstraumer 
  • stress 
  • angst 
  • følelsesmæssig uro 
  • sorg 
  • relationelle udfordringer 
  • traumer og fastlåste mønstre 

Vi arbejder ud fra en forståelse af, at symptomer udvikles som menneskelige strategier til at håndtere belastninger og svære livsomstændigheder. Derfor handler psykoterapi hos Sindets Øje ikke alene om at mindske symptomer, men om at skabe større bevidsthed om årsagen til symptomet – og derved mere bæredygtige måder at være i livet på. 

Filosofien hos Sindets Øje symboliseres gennem de fem øjne i logoet (som Jesper i øvrigt selv har tegnet) – Sind, Krop, Sjæl, Miljø og Natur. 

De fem elementer repræsenterer en forståelse af, at menneskelig trivsel og udvikling ikke kan adskilles i enkelte dele, men må ses i sammenhæng med både menneskets indre liv og de omgivelser mennesket lever i. 

Krop: 

Kropsperspektivet i vores logo har endnu ikke sit eget særskilte arbejdsområde, men er en integreret del af vores menneskesyn og terapeutiske forståelse. I Sindets Øje ser vi kroppen som tæt forbundet med menneskets følelsesliv, relationer og livserfaringer. 

Vi arbejder hos sindets øje altid med udvikling – også som virksomhed. Så mon ikke der på et tidspunkt vil tilbydes kropsterapi i vores fag-hus. 

Sind: 

Ud af fundamentet udspringer Sindsperspektivet, som repræsenterer indsigt, refleksion og forståelse gennem psykoterapeutisk og psykologisk viden. 

Vi tilbyder undervisning, foredrag, kurser og formidling – og, noget nyt er allerede på vej. Så følg med! 

Miljø: 

Som noget nyt i August 2026, åbner vores nye konsulenthus: www.Viveka-konsulenthus.dk som repræsenterer Miljø- og relations perspektivet. Her bringes den psykoterapeutiske og relationelle forståelse ud i praksis ind i bosteder, organisationer, personalegrupper og kommunale indsatser, hvor mennesker mødes i komplekse relationelle sammenhænge. 

Glæd jer til vores nye hjemmeside, går i luften! 

Natur: 

Vores workshops, retræter og naturbaserede forløb i Aurora Terapihave udspringer af Naturperspektivet i logoets fem elementer. Her arbejder vi med naturen som et rum for fordybelse, regulering og nærvær, hvor der skabes plads til refleksion, sansning og terapeutiske processer. 

Naturperspektivet er blandt andet inspireret af kurser i meditation og mindfulness ved Frank Poulsen fra www.zenbusiness.dk, kursus i naturterapi ved MPF-psykoterapeuterne Henning Guldager og Tina Kaspersen samt 1-årig efteruddannelse i urter og sankning, ved Hyldemors Have ApS. 

Sjæl 

Sjælsperspektivet repræsenterer den eksistentielle og menneskelige dimension i vores arbejde. Det er ej heller et selvstændigt arbejdsområde hos Sindets Øje – men en del af den integrale tænkning, hvor menneskets identitet, mening og indre liv forstås som en naturlig del af den terapeutiske proces. 

Kontakt os i dag