At vokse op i eller leve tæt på misbrug, psykisk sygdom eller følelsesmæssigt ustabile relationer kan sætte dybe spor – også længe efter, at omgivelserne forventer, man burde være “videre”.
Mange pårørende og voksne børn fra familier præget af alkohol- eller stofmisbrug udvikler strategier for at kunne være i det svære. Strategier som ofte handler om tilpasning, ansvar, kontrol, alarmberedskab eller følelsen af at skulle klare sig selv. Det kan senere i livet komme til udtryk gennem blandt andet angst, stress, lavt selvværd, uro, skam, relationelle udfordringer eller følelsen af ikke helt at vide, hvem man er uden at skulle være noget for andre.
Hos Sindets Øje tilbyder Line Randrup terapeutiske pårørendegrupper i Aalborg med afsæt i hendes mangeårige arbejde med pårørende og voksne børn fra familier med misbrug.
Line har gennem knap fire år arbejdet i TUBA Danmark med terapeutiske gruppeforløb for unge fra misbrugsramte familier og har samtidig erfaring med pårørendegrupper fra Frivillighuset Aalborg.
Gennem arbejdet har hun oplevet, hvor mange mennesker der står på ventelister eller ikke får den hjælp, de har brug for i tide. Derfor udbydes grupperne hos Sindets Øje som et privat psykoterapeutisk tilbud til dig, der ikke ønsker at vente længere på hjælp.
Grupperne tager udgangspunkt i relationel og integrativ psykoterapi med fokus på:
I gruppeterapien opstår ofte noget særligt, når mennesker spejler sig i hinandens historier og oplever, at de ikke står alene med deres erfaringer. Gruppen bliver et trygt terapeutisk rum med plads til både refleksion, fællesskab og følelsesmæssig bearbejdning.
Hos Sindets Øje arbejder vi samtidig med FIT (Feedback Informed Treatment) som en del af forløbet. FIT er et forskningsbaseret feedbackværktøj, der hjælper med løbende at følge din proces og sikre, at terapien opleves relevant, tryg og hjælpsom.
Praktisk information
Forløbet strækker sig over ca. 10 måneder og består af 20. gruppesessioner med mødegang hver 14. dag.
Hver gruppesession varer 3 timer og foregår trygge grupper af maks 9. personer, med fokus på kontinuitet, nærvær og terapeutisk fordybelse.
Pris: 1.800 kr. pr. måned.
*Der vil være mulighed for månedlig betaling gennem hele forløbsperioden.
Etiske rammer, tavshedspligt & kontrakt
Grupperne bygger på tydelige etiske rammer med fokus på tryghed, respekt og fortrolighed. Alt, hvad der deles i gruppen, er underlagt tavshedspligt.
Ved opstart underskrives en deltagerkontrakt med fælles rammer for deltagelse, herunder tavshedspligt, respektfuld kommunikation og stabilt fremmøde. Kontinuitet er en vigtig del af gruppeterapi, da tillid og følelsesmæssig tryghed udvikles over tid.
Optagelse & tilmelding
For at sikre et trygt og velfungerende gruppeforløb starter alle deltagere med en kort forsamtale, hvor vi sammen afklarer forventninger, ønsker og behov. Derudover udarbejdes en individuel behandlingsplan med fokus på dine personlige mål og den proces, du ønsker at arbejde med gennem forløbet.
Grupperne sammensættes med fokus på tryghed, relevans og gruppedynamik, og der er et begrænset antal pladser i hver gruppe.
Du er velkommen til at kontakte os for at høre mere om kommende grupper eller blive skrevet op til næste opstart.
Tak for din interesse i vores pårørendegruppe.
For at sikre, at gruppen er det rette tilbud for dig, beder vi dig besvare nedenstående spørgsmål. Alle oplysninger behandles fortroligt og anvendes alene i forbindelse med vurdering af optagelse i gruppen.
Tak fordi du deler din historie med os.
Vi gennemgår alle ansøgninger med omsorg og fortrolighed og vender tilbage hurtigst muligt.
For at give de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browseradfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det påvirke visse funktioner negativt.